Om Industri-Tag

Om Industri-Tag

Industriel mærkning, tilpasset den enkelte opgave

Industri-Tag fremstiller graverede skilte og mærkning til maskiner, eltavler, tekniske installationer og industri. Produktionen foregår på vores eget værksted i Vejle, hvor vi håndterer både enkeltstyk, mindre serier og ordrer med mange forskellige mærker.

Vi arbejder blandt andet med 2-lags graveringsplast, PMMA, aluminium og rustfrit stål. Det giver mulighed for alt fra eltavleskilte og betjeningsskilte til typeskilte, komponentmærkning, TAG-skilte og andre tekniske mærker.

En stor del af vores arbejde består ikke af 100 ens skilte. Det kan lige så godt være 100 skilte med forskellige numre, tekster, størrelser eller koder. Derfor kan mærkedata leveres samlet i eksempelvis Excel eller CSV, så større og variable ordrer kan håndteres effektivt.

Fra enkelt skilt til komplette mærkeserier

Nogle kunder har brug for ét specialfremstillet skilt. Andre har brug for mærkning til en hel maskine, eltavle eller teknisk installation. Vi har indrettet produktionen, så begge dele er muligt.

  • individuelle mål og formater
  • forskellige tekster i samme ordre
  • serienumre og TAG-numre
  • QR- og DataMatrix-koder
  • logoer og symboler
  • monteringshuller eller tape
  • gentagne ordrer ud fra eksisterende mærkedata

Fokus på det, der skal fungere i praksis

Materiale, størrelse og udførelse afhænger af, hvor mærket skal bruges. Et skilt til en eltavle stiller ikke nødvendigvis de samme krav som et mærke til en udendørs teknisk installation.

Derfor forsøger vi at gøre mulighederne konkrete og overskuelige, så det er nemmere at vælge en løsning, der passer til anvendelsen.

Industri-Tag leverer den fysiske mærkning. Kunden leverer de oplysninger, betegnelser og eventuelle krav, der skal fremgå, og vi fremstiller mærkerne ud fra det aftalte grundlag.

Produktion i Vejle

Alle opgaver håndteres fra vores værksted i Vejle. Det giver os mulighed for at arbejde fleksibelt med specialmål, variable data og både små og større serier uden at gøre hver ordre unødigt kompliceret.

Har du en mærkeliste, tegning eller blot en idé om, hvad der skal mærkes, kan du sende materialet til os, så ser vi på den mest praktiske løsning.

Scroll to Top